Sociale netværk



Sociale og faglige netværk

Der findes flere forskellige netværk i Esbjerg og i Danmark, både erhvervsrettede netværk og netværk af mere social karakter.  Herunder finder du en liste over netværk som er aktive i Esbjerg.
 

 

Studiebyen Esbjerg
Studiebyen Esbjerg er en guide til Esbjerg som studieby og inkluderer en masse gratis events, for studerende på tværs af uddannelsesretninger. Studiebyen Esbjerg arrangerer mere end 80 arrangementer årligt, og deltagelse er gratis for studerende. Du kan også finde en event kalender på Facebook.

 

EEU - Åbne netværksmøder
Esbjerg Erhvervsudvikling inviterer alle medlemmer til åbne netværksmøder den første onsdag i hver måned, hvor du får lejlighed til at møde og præsentere dig for potentielle samarbejdspartnere og kunder. Udover at præsentere din virksomhed kan du også fortælle om, hvordan andre kan hjælpe dig med f.eks. en kontakt til en bestemt person eller virksomhed.

 

Netværk Sydvest
Business SydVest er en del af den globale organisation Junior Chamber International (JCI), der har specialiseret sig i at udvikle fremtidens ledere. Business SydVest er et erhvervsnetværk, der blev etableret den 16. september 2007 med det formål at give unge ambitiøse erhvervsfolk i alderen 18 – 40 år et fortroligt og tillidsfuldt netværk, og derigennem styrke mulighederne for succes.

 

JCI Esbjerg
Junior Chamber International Esbjerg er en lokal afdeling af JCI, som er en verdensomspændende organisation, der udvikler medlemmernes kompetencer personligt og fagligt. Udviklingen foregår gennem komité & bestyrelsesarbejde såvel som gennem sociale arrangementer og afdelingsaftener. Organisationen er non-profit.

 

HR Netværk Esbjerg
HR Netværk Esbjerg er et vidensdeling netværk for ledere og andre der arbejder med Human Ressource.
HR Netværket mødes hver 3. tirsdag i måneden, kl. 7.30 til 9.30 på Esbjerg Vandrehjem. Prisen for deltagelse er kr 1.950 for 10 møder inkl. Morgenmad/kaffe. Første møde er gratis. Tag kontakt til Anette Fuglkjær afk@eucvest.dk for deltagelse.

 

Esbjerg Erhvervskvinder
Erhvervskvinder Esbjerg er en del af Erhvervs Kvinder - et netværk for ambitiøse, indflydelsesrige og karriereorienterede kvinder.
Erhvervskvinder Esbjerg er et fagligt og socialt forum for engagerede kvinder, der ønsker sparring på tværs af brancher og erhvervsmæssige forskelligheder. Der er ca. 85 medlemmer i Esbjerg, som består af ca. 1/3 ledere, 1/3 virksomhedsejere og 1/3 mellemledere.

 

Soroptimist International Esbjerg
Soroptimist Esbjerg er en klub for kvinder i erhverv, som vil arbejde for at fremme menneskerettigheder og for forbedring af kvinders status i alle lande. Soroptimisterne er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål og samler penge ind til humanitære formål lokalt, nationalt og internationalt. Der afholdes klubmøder en gang om måneden.

 

Akademisk Netværk Esbjerg
Akademisk Netværk Esbjerg er en netværksgruppe for aktive ledige akademikere i Esbjerg-Ribe-Varde området. Akademisk Netværk Esbjerg mødes hver uge.

 

Esbjerg Business Network
Esbjerg Business Network er et vidensdeling netværk for erhvervsfolk i Esbjerg.

 

Esbjerg Business and working Network
Esbjerg Business and working network er et digitalt netværk mellem jobsøgende som forsøger at skabe dialog mellem virksomheder og jobsøgende.

 

Novum
Novum er en non profit interesseorganisation for højtuddannede nydanskere, som fra 2013 også er etableret i Esbjerg. Organisationen arbejder på at bygge bro mellem nydanskere og virksomheder. Skriv til esbjerg@novum-net.dk for mere information.

 

Mentornetværk i Esbjerg
Mentornetværk i Esbjerg er en frivillig forening i Esbjerg/Varde, der matcher indvandrere/flygtninge med frivillige mentorer, som er aktive på det danske arbejdsmarked eller som på anden vis er solidt forankret i det danske samfund.
Foreningens formål er at skabe gode muligheder for integration, inklusion og kulturel mangfoldighed i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Der er mentorordninger indenfor sprog, erhverv, uddannelse og social integration.

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies