Svømmestadion Danmark

Ægte vandhunde og andre plaskeglade sjæle kan uanset årstid og bidende kulde udenfor springe i bølgen blå indenfor hos Svømmestadion Danmark.

 

Det 10.000 m2 store badeland og svømmehal har ti forskellige bassiner og bade. Og det er blot ét af flere badetilbud, du finder i Esbjerg Kommune.

 

 

Noget for enhver smag

Her er noget for alle og enhver. Til dig, der kommer med familien, så de små kan ræse i vandrutsjebanen, og til dig, der vil motionere dig til stærkere svømmearme eller nyder at springe ud fra fem meter med en salto.

 

Svømmestadion Danmark er også til dig, der vil på motionshold med andre glade vandmotionister, til dig, der følger med eller går imod strømhvirvlen. Og det er til dig, der elsker spa, men ikke har plads til en hjemme på badeværelset.

 

Er du mere til varme bade end til bølgebade, udspringstårne, vandrutsjebane og konkurrencesvømning, kan du altid besøge afdelingen med de romerske bade og dampbade eller tage til en aften med saunagus. I denne afdeling er der også et iskoldt bad for de modigste.

 

 

Tag en pause

Sidst på eftermiddagen når arme og ben er trætte efter mange svømmetag, kan du tage et hvil, i de mange solstole rundt om lagunen i badelandet.

 

Hvis den lille sult melder sig, har cafeen sikkert noget at tygge på. I er også meget velkomne til selv at tage madpakker med til turen.

 

Husk badetøjet og god svømmetur!

Få flere ideer

Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.

Gå tilbage

Svømmehaller

Find alle Esbjerg Kommunes svømmehaller på kommunens hjemmeside.

Find svømmehal

Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 06.00-21.00
Fredag kl. 06.00-18.00

 

OBS: Badelandet åbner kl. 08.00

Find vej

Gl. Vardevej 60

6700 Esbjerg

Telefon: +45 75 45 94 99

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies