Sædding Strand

Sædding strand strækker sig mellem to ådale og er sammen med Hjerting strand den eneste strandstrækning, som er tilgængelig ved Esbjerg.

 

Mange bruger Sædding strandvej til at køre en tur ved vandet enten på cykel eller i bil.

 

Du kan også løbe eller gå en lang tur ved vandet, da der er gangsti på en lang strækning ved vandet på turen ud mod Hjerting.

 

Tag hunden eller familien med på tur, for der er rig mulighed for at gå på stranden, finde muslinger, soppe på varme sommerdage og spotte fugle.

 

Du kan også opleve de store skibe sejle forbi på vej mod indsejlingen i Esbjerg Havn, og hvis du er heldig, kan du måske se en ad de mange sæler stikke hovedet op ude i vandet.

 

Et lille tip: Kom og oplev Sædding Strand ved sol opgang eller solnedgang i skyfrit vejr. Når solen stiger eller synker i havet, og farverne fra solens stråler maler himlen i pink og orange er der virkelig smukt at gå en tur ved vandet.

 

 

Mennesket ved havet

 

På en vold ved Sædding strand sidder der fire hvide kæmper og spejder ud over havet. Skulpturen af de fire hvide mænd hedder: Mennesket ved havet.

 

Utrættelige stirrer de fire hvide mænd mod Skallingen og havneindsejlingen til Esbjerg Havn. De forestiller det rene menneskes møde med naturen og er rejst af skulptør: Svend Wiig Hansen.

 

Så er du til kunst og finder du det inspirerende at løbe ind og ud mellem de lange ben på menneskefigurer, er skulpturen: Mennesket ved Havet, et besøg værd.

 

Ved skulpturen er der opsat et picnicbord, så du kan også tage en madkurv med og nyde den i godt selskab til udsigten af de fire hvide mænd.

 

Få flere ideer

Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.

Gå tilbage

Find vej til Mennesket ved Havet

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies