Fanø

Det tager kun 12 minutter at sejle fra Esbjerg til Fanø – det perfekte sted at komme væk fra byens travlhed og larm.

 

Du kan forvente vild natur, brede sandstrande, spættede sæler og ægte ø-stemning på en rundtur på øen, så bare spænd sikkerhedsselen eller cykelhjelmen og tag ud på tur. 

 

Fanø byder på mange oplevelser for både store og små. En dag på Fanø kan nydes med en tur til en af de fire små byer rundt om på øen, hvor du kan gå på oplevelse, besøge museer og se mange gamle stråtækte huse i de smalle gader.

 

Du kan også leje et sommerhus og tage på ferie på øen.

 

 

Badestrand, action og rav

Om sommeren besøger mange Fanø for at bade. Én af de bedste badestrande ligger kun kort vej fra færgen på øens vestside mellem Fanø Bad og Rindby.

 

Her kan du få en svømmetur sammen med fisk, krabber, vandmænd og rejer i det salte vand. Ungerne kan også bygge et sandslot eller spille stangtennis på stranden.

 

Hvis du har brug for lidt mere action, er der mulighed for at surfe og kitesurfe i havet lidt længere mod Sønderho. Her er der også mulighed for at leje blocarts og kite-buggys på stranden.

 

Du kan være heldig at finde rav på Fanø. Alle besøgende har lov til at samle rav på stranden, hvis de ellers kan finde det. Her får du et tip: Led imellem revlerne ved lavvande.

 

 

Mange sæler

Der bor, udover de faste øboere, over 3000 spættede sæler og gråsæler på øen. Tag familien med til Sønderho og spot sælerne på den store sælbanke ude i vandet.

 

Du kan også ind imellem se et en sæl stikke hovedet op af vandet eller slikke sol på bankerne ved Nordby ved lavvande.

 

 

Mange oplevelser venter

Fanø byder på rigtig mange andre oplevelser. Hundeskoven, ture på hesteryg, cykelture, shopping, gåture på klitheden, Pælebjerg og naturlegepladsen er bare nogle af de mange oplevelser som venter på dig på Fanø.

 

Rigtig god tur!

Få flere ideer

Find andre udflugter og ny inspiration til dit næste eventyr i Esbjerg Kommune.

Gå tilbage

Find dato for Dragefestival

Vidste du, at EsbjergLive også guider dig til events på Fanø?

Download app'en eller hold øje med hjemmesiden, så du ikke går glip af noget. 

Besøg EsbjergLive

Find vej til færgen

Dokvej 5 

6700 Esbjerg

Telefon: +45 70 23 15 15

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies