Spandet har bevaret et særligt landsbypræg og ligger i en flot natur med flere søer mod vest og nord og flere mindre skovområder, bakkeø og terrænfald helt ind i byen.
Byen består af forskelligartede bygninger, som i bymidten er tilpas blandet til at give en oplevelse af helhed. Mod syd ligger mange af de oprindelige gårde, mens der er en del parcelhuse mod nord og vest og nyere huse mod nord og øst. Lokalsamfundet består desuden af de mindre nærliggende landsbyer Mølby, Hølleskov og Fjersted.
Spandet ligger i et område, som er udpeget som bevaringsværdigt miljø på grund af de harmoniske og bevaringsværdige helheder.
Spandet er en by, hvor folk kender hinanden godt, og hvor mange deltager i fællesaktiviteterne. For eksempel er der stor opbakning til hobbyklubben og ringridderforeningens årlige festival. Mange samles i forsamlingshuset og aktivitetscentret i Spandet Gl. Skole, hvor der blandt andet er sportsplads, tennisbane, fitnesscenter, kroket, bordtennis, petanque, billard, legeklub, hobbyklub, sløjdforening og pensionistforening.
Aktivitetscentret bruges også som mødested for pensionister fra Spandet, Roager, Hørn og Seem. Derudover spiller mange golf og andre deltager i idrætsforeningen i Roager Kvik70, der tilbyder fodbold, håndbold, badminton og gymnastik. Roager og Spandet FDF ligger i Spandet. Der er mulighed for dagligvarehandel i Roager og Ribe. Der er en række mindre erhvervsvirksomheder i Spandet.
Esbjerg Kommune er inddelt i syv skoledistrikter og en børneby. Børn i Spandet hører under Vadehavsskolen. Der kører skolebus til Ribe.
I Ribe finder du:
På dette dynamiske kort kan du se alle skoler i kommunen. I søgefeltet øverst til højre kan du indsætte din adresse eller søge på bestemte skoler. Hvis du klikker på i'et i topmenuen kan du klikke på de prikker, der markerer skolerne og læse mere om dem.
Hvis du ønsker at se et kort, der både viser skoler og børnepasning, finder du det her.
Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning her
Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter.
Spandet hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Ribe Syd.
I opskrivningsdistriktet finder du:
På dette dynamiske kort kan du se alle pasningsmulighederne.
Fra Spandet kører der bus i retning mod Ribe.
Der er flere byggegrunde til salg i et nyt boligområde. Læs mere her