Ribe

Historie og kultur i Nordens ældste by

Ribe har en autentisk atmosfære og er et ægte kulturmekka. Ribe er udflugtsmål for mange besøgende, der kommer fra nær og fjern for at nyde midtbyens gamle kvarterer og det helt specielle bymiljø.

 

Omkring torvet ved Domkirken kan man opleve middelalderlig stemning, brostensbelagte gader, slipper og bindingsværkshuse fra det 15. århundrede. I den gamle bydel er der mulighed for mange forskellige oplevelser.

 

Et rigt handelsliv præger byens centrum, hvor man finder mange specialbutikker. I byens udkant finder man blandt andet varehuse og et indkøbscenter. Langs Ribe Å-deltaet, som løber gennem den gamle bydel, kan man opleve sluser og mange vandløb, der skaber rekreative områder i hele Ribe by.

 

Ribe har en usædvanlig tradition for at tage imod gæster, og byen selv er skabt af tilrejsende vikinger, munke og handlende i 800-tallet. Dengang kom handlende fra Byzans, Frankrig, England, Tyskland og hele Norden til Ribe med deres varer.

 

Boligområder i Ribe

Ribe Nord er karakteriseret ved parcelhuskvarterer og områder med etagebebyggelse tæt på Ribe Plantage og Nørrelundparken. En del af området går under betegnelsen Nørremarken. I Ribe Nord ligger også Ribe Handelsskole og i den nordvestlige del af Ribe findes byens største industrikvarter.

 

Ribe Sydøst er området øst for banegården, som mod øst afgrænses af Ribe Å og mod syd af de grønne områder ved marsk og vadehav. Området har mange historiske byhuse, men her er også parcelhuskvarterer og flere parker. I Ribe Sydøst finder man også Ribe Svømmebad og byens idrætsanlæg.

 

Ribe Centrum er den sydvestlige del af Ribe og er den ældste del af Ribe. Området består i stor stil af historiske bygninger og byhuse, og mange af byens butikker og gågaden findes også i dette område. I den sydvestlige del af Ribe findes også Katedralskolen, som er et af Danmarks ældste gymnasier.

Antal indbyggere: Ca. 8500 Placering: Syd for Esbjerg

Det skaber liv i byen

Der er et bredt udvalg af kulturoplevelser i Ribe, og de mange festivaler præger byens liv. Du kan opleve de store begivenheder som Tulipanfest i maj måned, Vinfestival i september og et internationalt vikingemarked i april/maj. Rued Langgaard Festival afholdes i september med musik af komponister fra det 19. og 20. århundrede, og Ribe Jazz Festival finder hvert år sted i juli. Derudover kan man også opleve mere traditionelle kulturtiltag som Ribe By Night og Kulturnatten.

 

Hverdagen i Ribe byder på mange kulturelle oplevelser. Du kan opleve teater på Drakomir, du kan se kunst på Ribe Kunstmuseum eller på Kolvigs gård. Der er mange muligheder for at høre musik på byens caféer og spillesteder som for eksempel Quedens Gård, Hotel Dagmar, Cafe Valdemar, Kolvig, Brorsons Minde, Restaurant Sælhunden, Postgården/Vinoble, Stenbrohus eller i Seminiariehusets fællessal.

 

Fællesskaber er i højsædet i Ribe, og der er mange muligheder for at få et netværk enten gennem frivilligt arbejde eller i det blomstrende foreningsliv. De mange foreninger tæller blandt andet håndbold, fodbold, badminton, svømmeklub, tennis, bordtennis, taekwondo, jiu-jitsu, golfklub, roklub, sejlklub, jolleklub, orienteringsklub, sportsfiskerforening, skytteforening, klatreklub, Skakklub, gymnastikforeninger med mere.

 

 

Skole, SFO og klub

Esbjerg Kommune er inddelt i syv skoledistrikter og en børneby.


Børn i Ribe hører under Vadehavsskolen.

 

I Ribe finder du:

 

På dette dynamiske kort kan du se alle skoler i kommunen. I søgefeltet øverst til højre kan du indsætte din adresse eller søge på bestemte skoler. Hvis du klikker på i'et i topmenuen kan du klikke på de prikker, der markerer skolerne og læse mere om dem.

Hvis du ønsker at se et kort, der både viser skoler og børnepasning, finder du det her
 

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning her

 

 

Uddannelse

I Ribe er der to ungdomsuddannelser på henholdsvis:

 

 

Børnepasning

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. I Ribe finder du tre opskrivningsdistrikter: Det nordlige Nørremarken/Tange, Ribe Midt og det sydlige Ribe Syd. Herunder kan du se, hvilke institutioner, der hører til de enkelte distrikter. 

 

Nørremarken/Tange:

Ribe Midt:

Ribe Syd: 

  • Børnehus Syd - Børnebo Børnehave (børnehave) Og Paraplyen i Roager
  • Flere dagplejere
     

 

På dette dynamiske kort kan du se alle pasningsmulighederne.
 

Læs mere om børnepasning her.

 

 

Infrastruktur

Fra Ribe kører der tog i retning Esbjerg, Tønder og Bramming og buslinjer til de omkringliggende byer.

 

 

Byg selv

Esbjerg Kommune udbyder grunde til salg i hele kommunen. Læs mere her

 

 

Velkomstambassadører

Du er velkommen til at kontakte en af velkomstambassadørerne, hvis du ønsker at vide mere om Ribe.


 

Mere information

 

 

 

 

 

Gå tilbage til Boligområder

Transporttid i bil

E20
23 min.
Hospital
26 min.
Esbjerg City
27 min.
Bramming
23 min.
Billund Airport
51 min.
Esbjerg Airport
24 min.
Next Step City
27 min.
Tønder
45 min.
Odense
1 t. 22 min.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies