Gørding

Grøn by i bevægelse

Gørding tiltrækker mange børnefamilier, og her findes mange forskellige typer boliger samlet i familievenlige kvarterer med børnevenlige veje.

 

Byen har flere rekreative områder og gode faciliteter for børn og unge. Byens torv, som går under navnet Stationspladsen, giver et naturlig centrum i byen, og tæt på byens centrum finder man Verdensskoven med stier og skov.

 

Det skaber liv i byen

Byens idræts- og kulturcenter danner i høj grad rammen om byens fælles aktiviteter for især børn og unge. Forsamlingshuset bruges også ofte til byens aktiviteter, og blandt andet holder den lokale teaterforening til her. Områderne omkring den nye mountainbikebane i skoven og åen er populære og bruges til mange aktiviteter som leg, orienteringsløb, fiskeri og kano.

 

Gørding holder en årlig byfest og en årlig julefrokost. Derudover er der mange sportsaktiviteter som for eksempel gymnastikopvisninger.

 

Gørding har et rigt handelsliv med flere muligheder for dagligvarehandel. Der findes en parkour-bane og mange andre street-faciliteter til de unge.

 

Gørding opvarmes delvist ved hjælp af et flisfyr og et solvarmeanlæg, som giver billig varme til byens indbyggere.

Antal indbyggere: Ca. 1800 Placering: Øst for Esbjerg

Skole, SFO og klub

Esbjerg Kommune er inddelt i syv skoledistrikter og en børneby. Børn i Gørding hører under Fortunaskolen, som har en afdeling i Gørding. Fortunaskolen består af en hovedafdeling på Bakkevej i Bramming, samt afdeling på Gabelsvej i Bramming, afdeling på Skovbrynet i Grimstrup, afdeling på Skolegade i Gørding og afdeling på Skolevænget i Vejrup.

 

I Gørding finder du:

 

På dette dynamiske kort kan du se alle skoler i kommunen. I søgefeltet øverst til højre kan du indsætte din adresse eller søge på bestemte skoler. Hvis du klikker på i'et i topmenuen kan du klikke på de prikker, der markerer skolerne og læse mere om dem.

Hvis du ønsker at se et kort, der både viser skoler og børnepasning, finder du det her
 

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning her

 

 

Børnepasning

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter.

Gørding hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Gørding.

 

I Gørding finder du:

  • Børnehaven Farveladen, som har disse afdelinger:
    • Det blå hus (børnehave)
    • Det gule hus (børnehave)
  • Flere dagplejere

 

På dette dynamiske kort kan du se alle pasningsmulighederne.
 

Læs mere om børnepasning her.

 

 

Infrastruktur

Fra Gørding går der tog til Esbjerg og København.

 

 

Byg selv

Esbjerg Kommune udbyder grunde til salg i hele kommunen. Læs mere her

 

 

 

Velkomstambassadør

Du er velkommen til at kontakte velkomstambassadøren, hvis du vil vide mere om Gørding.

 

 

Mere information

 

 

Gå tilbage til Boligområder

Transporttid i bil

E20
5 min.
Hospital
22 min.
Esbjerg City
22 min.
Esbjerg Sports Park
23 min.
Billund Airport
39 min.
Esbjerg Airport
15 min.
Next Step City
18 min.
Odense
1 t. 10 min.
Kolding
31 min.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies