Esbjerg C - Strandby og Vesterby

Charme og kultur i centrum

Det historiske Strandby bestod i tidernes morgen af det nuværende Strandby og Vesterby, som ligger i forlængelse af indre by.

 

Områderne grænser ned til havnen og er populære, fordi de både ligger i gåafstand til byens tilbud, til Gl. Vardevej med Esbjergs idrætsmekka og Vognsbølparken.
 

Navnet Strandby stammer fra den ene af de to landsbyer, der fandtes i området, før Esbjerg blev grundlagt. Landsbyen Strandby bestod af fire gårde og en kro og lå omtrent der, hvor Strandby Plads i dag ligger.

 

Vesterbyen opfattes i høj grad som en del af det centrale Esbjerg, da mange af byens specialbutikker ligger i området. Vesterbyen begynder, hvor gågaden slutter.

 

Strandby er et alsidigt område, hvor det er muligt at opleve alt fra stille villaveje til kultur på Tovværksområdet, hvor man finder Svømmestadion Danmark, Esbjerg Badmintonhal, BioCity Esbjerg, en restaurant og flere idrætsaktiviteter.

 

Strandby er kendetegnet ved brede veje og høje facader, og området byder blandt andet på mange andelsboliger. Tovværksfabrikken var en drivende kraft i området i starten af 1900-tallet.

Antal indbyggere: Ca. 7400 Placering: Nordlig del af Esbjerg C

Langs Gl. Vardevej og Stormgade finder man mange etagebyggerier, og omkring Tovværksfabrikken ligger der etageboliger i enklaver. I den nordlige del af Strandby finder man et villakvarter med mange murermestervillaer.
 

Området ned mod havnen huser primært erhvervsvirksomheder. I Vesterbyen finder man mange af Esbjergs første byhuse blandt andet ved Vesterhavsgade, mens man langs Strandbygade, ved Strandby Plads og på Stormgade finder etagebyggeri, som bygger på de samme principper som indre by og med samme høje befolknings- og bebyggelsestæthed. Ud mod Frodesgade ligger et lille villakvarter.

 

Det skaber liv i byen

Der er mange kulturtilbud og handelsmuligheder i Vesterby og Strandby. På Strandbygade og ved Strandby Plads er der mange specialbutikker og restauranter.

 

Strandbyparken er en grøn oase. 

 

Skole, SFO og klub

Esbjerg Kommune er inddelt i syv skoledistrikter og en børneby.

Børn i Strandby hører under Cosmosskolen. Størstedelen af Vesterbyen hører under Urbanskolen.


I Spangsbjerg sydøst for Strandby finder du:

 

I Indre by finder du:

På dette dynamiske kort kan du se alle skoler i kommunen. I søgefeltet øverst til højre kan du indsætte din adresse eller søge på bestemte skoler. Hvis du klikker på i'et i topmenuen kan du klikke på de prikker, der markerer skolerne og læse mere om dem.

Hvis du ønsker at se et kort, der både viser skoler og børnepasning, finder du det her
 

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning her

 

 

Børnepasning

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Strandby og Vesterby hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Indre by - Spangsbjerg. 

 

I opskrivningsdistriktet finder du:

De nærmeste private institutioner er:

 

På dette dynamiske kort kan du se alle pasningsmulighederne.
 

Læs mere om børnepasning her.

 

Gå tilbage til Boligområder

Transporttid i bil

E20
7 min.
Next Step City
7 min.
Esbjerg Airport
10 min.
Bramming
21 min.
Ribe
27 min.
Odense
1 t. 22 min.
Flensburg
2 t. 5 min.
Copenhagen
3 t. 5 min.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies